About us

Cornerstore er startet af Marcus Juhl Jensen og Anders Hvenegaard Nielsen.

De oprindelige tanker omkring Cornerstore var egentligt “bare” en webshop med Anders Hvenegaards billeder. Men da vi begyndte at sondere terrænet, opdagede vi, at foto og kunst er meget uforeneligt på nuværende tidspunkt. På den ene side er der billige masseproducerede fotografier i alle størrelser, og på den anden side har man det eksklusive segment, som primært sælges fra auktionshuse eller prints, som fotografer selv sælger i et oplag, de selv bestemmer.

Det billige segment er ofte stemningsbilleder uden nogen form for historie bag eller rød tråd, og i mange tilfælde er kunstnerens navn slet ikke nævnt.

Hos Cornerstore tilbyder vi eksklusive prints til en overkommelig pris. Vores mål er at skabe kontakt til nye eller erfarne fotografer, som vi ser potentiale i.

Vi arbejder meget hårdt på at tilbyde et bredt udvalg af billeder, således at der er noget, der appellerer til enhver smag.

Der er med tiden kommet flere ting på shoppen, og den kan i dag nærmere betegnes som en interiør webshop frem for en fotografisk virksomhed.

Det skyldes nok vores tætte samarbejde med House Doctor, som har udvidet vores syn på indretning og det faktum, at meget få produkter tager sig godt ud alene.

Interiør-delen er bestemt noget, som der vil komme mere af i den nærmere fremtid.  

Billederne er dog stadig vores største fokus, og vi signerer og nummererer alle vores billeder, da de er i begrænset parti.